Legale aspekter


Udover de følelsesmæssige aspekter når man køber en bolig i et fremmed land, er det vigtigt at forholde sig til de legale aspekter involveret i processen. Disse vil normalt afhænge af forskellige faktorer og være forskellige alt efter, om det er et gift par der køber, deres sønner eller døtre, hvis en virksomhed vælger at stå for købet samt hvorvidt der vælges en ny eller brugt bolig. Under alle omstændigheder skal man være opmærksom på, at der skatter og afgifter involveret i købet. En af vores primære opgaver udover at finde de rette boliger til vores kunder er at give en retvisende beskivelse af de omkostninger, der er forbundet med købet.

Generelt set kræver den spanske stat, at der betales en skat på 10% af salgsprisen. Udover denne skat skal der tillægges en omkostning på omkring 2.5% for brugte boliger og 3.5% for nye boliger. Disse omkostninger dækker notar, registrering af boligen, forsyningsselskaber etc. Dette betyder, at man generelt set skal forberede sig på at betale en ekstra omkostning på omkring 12.5%, hvis man køber en brugt bolig eller 13.5%, hvis man vælger en ny bolig eller en bolig under konstruktion.

Udlændinge der ønsker at købe bolig i Spanien skal inden købet tilegne sig et NIE nummer (spansk identitets nummer for udlændinge). Derudover skal der oprettes en spansk bankkonto hvorfra de generelle omkostninger betales. Bankkontoen skal være oprettet før købet, hvis man køber en brugt bolig eller hvis man ønsker at optage et spansk lån. Såfremt man køber en ny bolig, er dette ikke nødvendigt.

Udover købsomkostningerne er der en række faste udgifter forbundet med at have en bolig i Spanien såsom den årlige boligskat, afhentning af affald, årlig ”non resident” inkomstskat, betaling til forsyningsselskaber, fællesomkostninger og eventuelle låneomkostninger. I de fleste områder koster dette sammenlagt omkring 1500 – 1800 euro om året.
For at skabe trygge rammer for vores kunder inden et køb laver vi normalt en personaliseret oversigt over købsomkostningerne i samarbejde med vores advokater.
Kontakt os
  • DK +45 65748043 ES +34 684 428 510

booked.net